Designmuseum Danmark genåbner efter historisk stor renovering

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv

Efter en toårig renovering er Designmuseum Danmark nu klar med en åbningsdato. Gæster kan se frem til at besøge museet igen fra og med søndag den 19. juni. Museet genåbner med helt nye udstillinger, der viser den store spændvidde i museets samlinger - fra nye bud på, hvordan designere lige nu arbejder med at løse fremtidens udfordringer til et dramatisk vue ind i det historiske wunderkammer. Der er skruet helt op for sanselighed og æstetik, når museets unikke historiske samlinger bliver vist side om side med samtidigt design.

Læs mere: Designmuseum Danmark genåbner efter historisk stor renovering

Henrik Saxgreen: Ja jeg manipulerer med mine billeder

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv

RealDania har givet stort tilskud til den nye fotoudstilling, som fotograf Henrik Saxgreen har netop haft fernisering på på Kunstmuseet i Tønder. Udstillingen er med 20 udvalgte fotos fra Tøndermarsken.

Henrik Saxgreen fortalte til indbudte, at han af princip kun fotograferer senest kl 10 og igen fra kl 16, da han ikke holder af de blå himmel fotos som andre tager.

 

Jeres udsendte fra redaktionen oplevede stor forskel i indtrykket man får mellem de fotos man kan se på udstillingen og de fotos der er udsendt i en tilhørende bog, hvor der er 80 fotos i.

Mange af de fotos der er udvalgt til udstillingen, er meget mørke og dystre, når man ser disse, og som ikke kendetegner marskens farver.

 

I bogen er der mange billeder med de stedtypiske stæreflokke, hvilket man dog ikke finder i selve udstillingsbillederne, hvor der er kun et par stykker med disse flokke, der er kendetegnet som sort sol.

En af de indbudte bemærkede også dette overfor fotografen efter at de enkelte billeder var blevet præsenteret. Som vi oplevede det, blev Saxgreen fornærmet over denne bemærkning.

Det skal dog siges, at der var et par andre indbudte gæster, som dog synes at fotoene var meget interessante.

 

Under gennemgangen fortalte fotografen også, at han manipulerer med billederne for at finde det udtryk han gerne vil have frem i billedet.

Redaktionen, der denne gang bestod af en voksen og et anmelderbarn, var begge enige om, at der var blevet brugt alt for mange mørke filtre i efterbehandlingen af billederne før de er blevet trykt.

For personer, der lider af psykiske udfordringer, så kan det give nogle negative følelser denne sortseerfølelse man får af en del af de 20 udstillede fotos.

 

Personer, som har flere ved at skelne farve i mørke nuancer, kan dog også have svært ved at håndtere flere af billederne grundet den meget brug af mørke filtre i efterbehandlingen.

Vi oplevede også, at man skal meget tæt på billederne for at finde detaljer. Dog har vi også en stor ros idet trods de store størrelser billederne er trykt i, at de er meget fine i kornene. Henrik Saxgreen fortalte også de fremmødte, at han bruger op til 12800 iso og flere af billederne er taget med 6400 iso.

 

Mens vi stod og lyttede til Saxgrens fortælling, der også kom ind på hans Grønlands fotoarbejde, stod vi og kikke på den ene række af billeder, men når man står i en bestemt vinkel, så giver det desværre en følelse af at det er sorte billeder uden indhold, der er udstillet. Det er først når man står direkte og ser ind på billedet at man kan se disse nuancer der er i fotoet.

 

Hans arbejdsmåde har været at finde 6-8 spots hvor han har arbejdet udfra ved at sidde i en klapstol og vente på de rette billeder opstod. Nogle er kommet meget hurtigt, mens andre har han måtte vente længe på at den rette situation opstod.

Udstillingen foregår i den store hvide hal som Kunstmuseet i Tønder har, men der er meget rumklang, hvilket man skal tage i betragtning hvis man er lydfølsom. Et par ørepropper vil være god i dette rum. Øvrige rum i museet er rimelige lydfølsommæssigt.

 

Oplevelse af udstilling Tøndermarsken set af Henrik Saxgreen 2 af 6 stjerner

Handicapvenligt: 3 af 6 stjerner

Show for børn: På sporet af opdagelsesrejsende med Kristian Gintberg

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv

Når de store opdagelsesrejsende tog ud for at udforske verden, foregik det ofte om bord på et skib. Derfor handler mange fortællinger om opdagelsesrejser også om søfart, stormvejr og brusende bølger på havet. Lørdag d. 11 juni kommer Kristian Gintberg til M/S med et stort og edderspændende show for børn om opdagelsesrejsende til søs. De fleste børnefamilier kender ham som vært på DR's børnekanal Ramasjang og især som mesterdetektiven i 'Ramasjang Mysteriet'. Kristian Gintberg er også forfatter til en serie faktuelle børnebøger, og i den seneste følger han i sporet på verdens helt store opdagelsesrejsende helt tilbage fra vikingerne til Colombus. Med afsæt i M/S Museet for Søfarts samlinger og hans seneste børnebog "På sporet af opdagelsesrejsende" har Kristian Gintberg sammensat et spændende og lærerigt show for børn om opdagelsesrejsende til søs. Livet som opdagelsesrejsende var ikke for pivskide, og det bliver showet på M/S heller ikke, lover Kristian Gintberg. 

"Det bliver et sindssygt sjovt og spændende show. Historier om opdagelsesrejsende er fascinerende fortællinger om mennesker, der var så modige, at de turde rejse ud for at opdage verden trods søuhyrer, storme og skørbug. Det er fantastiske historier om havet, søfart og opdagelsesrejsende, som jeg gerne vil give videre til børnene. Jeg håber selvfølgelig også, at børnene går derfra med en interesse for historie," siger Kristian Gintberg, der altid selv har været optaget af historie. 

Fornylig besøgte Kristian Gintberg  M/S Museet for Søfarts hemmelige magasin og krybekælder for at finde rekvisitter til showet. Han kørte derfra med bilen fuld af genstande. For eksempel: En tropehjelm og otte gamle kufferter. Masser af tov, en havfrue, seks skibe, lanterner, en globus, redningskranse og et kranie. Nogle af genstandene kommer med tilbage til museet lørdag d. 11 juni, når Kristian Gintberg går på scenen i museets store auditorium. Ifølge Kristian Gintberg har børn nemmere ved at forestille sig de farer, som de opdagelsesrejsende stod overfor end deres mere rationelle forældre. 

"Børn har en iboende skræk for uhyrer, og forstår den frygt som folk reelt havde dengang, Showet handler også om udfordringerne ved det, og de negative konsekvenser af opdagelsesrejser som f.eks. ødelæggelse og slaveri. Børnene kommer også til at se, hvordan fortidens opdagelsesrejser stadig har stor betydning i dag. Verden er stadig baseret på de opdagelser, man gjorde dengang, og derfor er det så spændende," fortæller Kristian Gintberg. 

For Nina Bundgaard Trier, der er leder af museets afdeling for undervisning og familieaktiviteter, er showet også et redskab til at give den yngste generation et indblik i museets maritime historie og samlinger 

"Det er første gang, vi har et show som det her. Vi vil gerne gøre søfartshistorien interessant for børnene, og puste til en interesse, de måske ikke engang selv ved, at de har. Mest af alt vil vi gerne give børnene og deres forældre en unik oplevelse på museet, og det er vi helt sikre på, at det bliver," siger Nina Bundgaard Trier, M/S Museet for Søfart.

Showet er rettet mod børn i alderen fra tre - ti år. Efter showet kan børnene også hilse på Kristian Gintberg, der også står klar til at signere bogen "På sporet af opdagelsesrejsende", der netop er udkommet. Bogen er illustreret med Franck Wagnersens humoristiske streg, og udgivet på Politikens forlag.

Pris: 150,- kr. pr. næse inklusiv entré til museet. Showet varer en time og foregår i museets store auditorium. Mere information og billetkøb på museets hjemmeside: https://mfs.dk/detsker

Rekord-juli på M/S Museet for Søfart med ½ pris på entre

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv

Rekord-juli på M/S Museet for Søfart - mange førstegangsbesøgende

Med 27.186 gæster i juli måned satte M/S Museet for Søfart sin egen rekord - aldrig har en juli været så travl.

Museet var flere dage  nødt til at lukke for publikum af hensyn til afstandskravet.

Men det er ikke kun det høje besøgstal, der glæder direktør Ulla Tofte: "Mange af gæsterne er førstegangsbesøgende og blandt dem er der også mange, der slet ikke normalt går på museum. Det er glædeligt, for det viser at museer er for alle danskere - ikke kun eliten, som det ellers ofte bliver sagt", siger hun. 

Som mange andre kulturinstitutioner havde museet ellers frygtet sommeren, hvor udenlandske turister normalt udgør 25% af de besøgende.

Men i år er danskerne blevet hjemme og det kan mærkes på M/S Museet for Søfart. Ud af de 27.186 gæster var ca. 17.000 børn.

Museet har gennemført publikumsundersøgelser i løbet af sommeren der nu skal bearbejdes  med henblik på at få mere viden om gæsternes bevæggrund for at besøge netop M/S Museet for Søfart.

Museet for Søfart Museet for Søfart logotype Besøg M/S Museet for Søfart i sommerferien – til halv pris

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv

M/S Museet for Søfart giver halv pris på entrébilletten fra 27. juni og frem til 9. august. Sommeren byder på aktiviteter for hele familien – både indendørs og udendørs. Ræs på rumpejoller, byg drømmeskibe, kom på gratis rundvisninger med museets eksperter, og oplev ’Frihedens Værksted – Kløvedal & livet med Nordkaperen’.

Læs mere: Museet for Søfart Museet for Søfart logotype Besøg M/S Museet for Søfart i sommerferien – til...

Kalø slotsruin

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv

Kalø Slotsrun stammer fra starten af 1300-tallet, hvor slottet blev grundlagt af Kong Erik Menved. Det er en af Danmarks bedst bevarede middelalderborge, og er i dag et yndet udflugtsmål.

Slotsruinen dukker pludselig op når man kører rundt om Aarhus ud mod Mols. Der er ingen togforbindelser til området, men der kører busser forbi. Selve P-pladsen er ikke så god hvis man er dårligt gående med den belægning som er der.

Desværre er det ikke nemt at komme ud til Kalø Slotsruin, hvor man skal vandre omkring 1½ km fra p-pladsen til slotsruinen. De 1½ km er efter det man ved den længste middelaldervej der er etableret og som er bygget med store sten mellem fastlandet og Kalø.

Det er ikke en farbar vej der er for kørestolsbrugere og dårligt gående grundet de mange store sten. Nationalmuseet, der passer Kalø Slotsruin, må ikke ændre på adgangsvejen da den er fredet.

Vil man gå derud de 1½ km så kan man bruge tiden på meditation undervejs på gåturen.

Når man alligevel derud er Kalø meget varieret højdemæssigt, og der er gode steder for at kunne sætte sig ned og nyde sin medbragte mad. Men husk lige et tæppe, der mangler siddepladser derude på øen.

Det er storslået at stå og se det store bygningskompleks som hele slotsruinen har været en gang da det blev bygget. Alene de store træstammer som er blevet hejst op har måtte være meget svært arbejde for de arbejdere som har været med til at bygget slottet.

I slotstårnet ude på øen, er der placeret en trappe op gennem slotstårnet, hvor der er flere udsigtsplatforme så man kan se ud over området. Det omfatter både Kalø vig, strand og den store strandegn som ligger rundt om Kalø.

Udfra oplysninger som man har fundet, er slottet opført i nogle af de sidste år Kong Erik Menved var konge – 1274-1319, da han i 1313 begyndte opførelsen af slottet efter et jysk bondeoprør. Kongen tvang bønderne bagefter til at arbejde med opførelsen af Kalø Slot, og arbejdet strakte sig over en årrække.

Men allerede 7 år efter at man begyndte opførelsen af slottet blev Christoffer II konge, og han blev håndfæstet til at skulle nedrive de fleste af de jyske borger, heriblandt også Kalø. Om Kalø så blev nedrevet hersker der tvivl om.

I 1340 kom den kendte konge Valdemar Atterdag til magten, og han satte gang igen i byggeaktiviteterne på Kalø. De fleste af de bygninger der blev bygget der, kan stadig ses omridset af i dag.

Men hele byggeriet kom til at koste Valdemar Atterdag så mange penge, at han måtte pantsætte Kalø slot til bispen i Aarhus. Her blev panten dog kort efter i 1407 indløst af den Dronning Margrethe d. første, og siden kom der ro på slottet, der var i kongens eje indtil 1672.

I 1672 overdrog kong Christian den V. bygningnerne til Lensgreve Ulrik Frederik Gyldenløve, som dog ikke ville bruge slottet. I stedet for rev han slottet ned, og transporterede byggematerialet til København, hvor han var i gang med at opføre Charlottenborg.

Kalø slot var meget moderne da det blev opført, grundet at det blev bygget med et flankeringstårn, som var det første af sin slags i Danmark. En flankeringstårn er en slags sidefløj som ligger tæt op ad det store tårn.

Det store tårn er bygget, så de store metertykke murer kunne holde de store træstammer der er brugt til at holde etageadskillelserne

En af de kendte fanger som har siddet på Kalø er Gustav Vasa i starten af 1500-tallet, hvor han senere flygtede til Tyskland, og kom bagefter til Sverige, hvor han blev svensk konge.

Kalø slot var i enevælden en stor ejendomsbesidder da det var et lensmandssæde for hele Djursland.

Follow Us

banner højre side artikel

Blog list ad

Popular Post

People's Poll

Har du årskort til en attraktion?
logo

Download Newskit App

Lorem Ipsum is simply dummy text of the printing and
typesetting industry.

banner

Social & newsletter

© 2010-20 Ferieaktivitet.dk. All Rights Reserved.Design & Development by Ferieaktivitet

Search